Skyttegårdens svampeolie

OPSKRIFT PÅ SKYTTEGÅRDENS SVAMPEOLIE

Konserver dine østershatte efter gammel skik- og få en lækker olie at røre en svampe-mayonnaise af.
Confitering er en ældgammel måde at forlænge holdbarheden på madvarer- og så skader det jo heller ikke at det forstærker og koncentrerer råvarens naturlige smag. Det er også en lækker måde at undgå madspild- brug afskæret fra grønsager, når du har lavet en salat og giv din confit et helt unikt pift

INGREDIENSER:

  • 150-200 g Skyttegårdens økologiske østershatte
  • 1½-2 dl neutral olie
  • evt. ca 50 g afskær fra andre grønsager- f.eks. bundene fra frisk asparges
  • en kvist eller to af dine yndlings krydderurter
  • Hvidløg efter smag
  • Salt

Fremgangsmåde:

Smid de fintsnittede østershatte på en varm pande sammen med de andre grønsager, du vil confitere og lad dem svitse et minuts tid- overhæld dem med olien og giv dem salt (gerne rigeligt) Lad det koge op ved medium varme i 5-7 minutter til det har den rigtige farve- smid hvidløget og krydderurterne på mod slutningen. Hæld det over på en varmeresistent beholder og stil i køleskabet i mindst en time. De kan nu holde sig i køleskab i ugevis hvis ikke længere, så længe svampene er dækket af olie. Overhæld evt. på en tyndere beholder med høje kanter. Top den af med mere neutral olie så det dækker.

Mange kejserhatte