Dyrk selv svampe: I kaffegrums

Find kaffegrumset frem, når det gælder dyrk selv svampe!

Har du lyst til at forsøge dig med dyrk selv svampe? Dyrkning i kaffegrums en af de nemmeste måder til at dyrke svampe i dit eget køkken, samtidig med at du bekæmper ressourcespild! Giv endelig en rengjort beholder som fx. en skyrspand nyt liv som østershatte-beholder når du skal forsøge dig med dyrk selv svampe.

Med østershatte mycelium kan du nemt dyrke dine egne svampe. Østershattene kan både dyrkes i kaffegrums, i halm og i løvtræ. Vi deler i denne guide ud af vores erfaringer, samt samler de bedste tips og tricks fra andre svampe-dyrkere, for at du kan få det optimale udbytte ud af din svampedyrkning.

Find mycelium til grå/brune østershatte her, og til gule østershatte her.

SÅDAN DYRKER DU ØSTERSHATTE I KAFFEGRUMS

INGREDIENSER til dyrk selv svampe:

  • En ren plastspand med låg eller en plastikpose. Ca. 2,0 – 2,5 liter.
  • Ca. 100 g østershatte mycelium. Skal opbevares på køl.
  • Kaffegrums, frisk og afkølet.
  • En ske til at røre blandingen sammen.

Tip! Vi har haft bedst resultater med at bruge grums fra filterkaffe, stempelkande eller lignede. Grums fra en espressomaskine kan være meget tørt.

FREMGANGSMÅDE (MED FÆRDIG MÆNGDE KAFFEGRUMS – NOK TIL AT FYLDE DIN BEHOLDER):

  1. Skær 2-4 runde huller på ca. 1,0 cm i diameter i beholderen, afhængig af beholderens størrelse. Desinficer beholderen og andre redskaber med kogende vand. Hvis du bruger en pose kan du skære 1-2 cm lange riller, og undlade desinficering.
  2. Sæt åndbar tape som sportstape eller malertape over hullerne.
  3. Bland kaffegrums og mycelium grundigt i beholderen. Posen/spanden skal være fyldt og indholdet skal være presset godt sammen. Sæt låg på spanden eller luk posen tæt i toppen.
  4. Efter 2-3 uger vil myceliet have gennemløbet kaffegrumset, og efter yderligere 1-2 uger vil de første svampe begynde at gro.
  5. Når svampene gror ud, er det en god ide at sprøjte dem dagligt med en forstøver, da de ellers kan udtørre.

FREMGANGSMÅDE (MED LØBENDE KAFFEGRUMS):

  1. Skær 2-4 runde huller på ca. 1,0 cm i diameter i beholderen, afhængig af beholderens størrelse. Desinficer beholderen og andre redskaber med kogende vand. Hvis du bruger en pose kan du skære 1-2 cm lange riller, og undlade desinficering.
  2. Sæt åndbar tape som sportstape eller malertape over hullerne.
  3. Bland første lag frisk og afkølet kaffegrums med mycelium – ca. en spsk mycelium til et halvfyldt kaffefilter. Smuldr evt. myceliet med fingerne, hvis det er vokset sammen. Husk, at du kun behøver ca. 100 gr. mycelium til 2 liter kaffegrums.
  4. Rør blandingen sammen med ske, og luk beholderen til.
    Afvent at myceliet gror/gennemløber, og blandingen bliver hvid og fnugget og tilføj da mere kaffegrums og mycelium. Rør ikke den nye blanding sammen med den gamle blanding, men læg det blot ovenpå, når du tilføjer nyt. Det skal nok blande sig løbende.
  5. Fortsæt processen til spanden eller posen er fyldt.
  6. Sæt låget på spanden eller luk posen tæt i toppen, og fjern evt. tapen fra hullerne så svampene let kan komme ud
  7. Efter 1-2 uger vil svampene begynde at gro.

SVAMPENES LIV:

Svampene kommer i “bræk”. Hvor mange bræk du får, afhænger af næringsindholdet i kaffegrumset og størrelsen af beholderen.

Luftfugtighed. Østershatte vil gerne have rimelig høj luftfugtighed. Der kan løbende sprøjtes vand omkring svampene med en forstøver, gerne dagligt. Det hjælper til at de ikke de ikke udtørrer. Hvis svampene begynder at blive tynde og ‘strækker’ sig, betyder det at de er tørre. Hvis muligt kan du sætte posen spanden i en større beholder, men en våd avis eller lignende i bunden.

Temperatur. Svampene gror bedst ved omkring 18 grader. De dør ikke ved højere eller lavere temperaturer, men går gerne i dvale.

Modenhed. Svampene er modne, og klar til at blive plukket, når de bliver lyse og ”skarpe” i kanterne. Når kanterne begynder at “bukke op af” betyder det også typisk at de er klar til at blive plukket.

Tålmodighed. Afhængigt af temperatur og luftfugtighed vil spanden/posen afgive svampe 1-3 gange. Den holder pause imellem hvert ”bræk”, så hav tålmodighed

Tip! Du kan ‘fodre’ blandingen efter surdejsprincippet – skær en del kulturen af, og fortsæt med at fodre den med kaffegrums i en ny beholder.

Læs mere om svampedyrkning i f.eks halm eller på en træstub.

Vi elsker svampedyrkning, og vi nyder at følge med i jeres projekter derhjemme. Hvis du har lyst til at dele dine projekter, kan du melde dig ind facebook gruppen Fællesskab for Svampedyrkere.

Svampe vokser ud af bøtte med skyr
Privacy Overview
Skyttegaardens Østershatte ApS

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.

Strictly Necessary Cookies

Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.

If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.

3rd Party Cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.